Skip til hoved indholdet
    Hjem Hvad er FIF Hvad er ensomhed?

Hvad er ensomhed?

En følelse vi alle kender til, men ved meget lidt om

Fakta om ensomheden i Danmark

Vi kan alle føle os ensomme. Det er en del af livet. Men for nogen bliver ensomheden langvarig og tilbagevendende.

Ensomhed er en subjektiv, ubehagelig følelse. Følelsen af ensomhed opstår fordi, de sociale relationer ikke opfylder den enkeltes sociale behov.

At være ensom er noget andet end at være alene eller socialt isoleret – følelsen kan både opstå, når man er alene, og når man er omgivet af andre mennesker.

Om ensomhed er det bl.a. vigtigt at vide: 

Ensomhed er et alvorligt problem. Særligt de unge og de ældste ældre er hårdt ramt af ensomhed
Langvarig ensomhed kan være skadelig for både vores mentale og fysiske helbred
Størstedelen af de personer, der føler sig ensomme, har jævnligt kontakt med familie og/eller venner.

Der findes i dag ikke tilstrækkelig viden og afprøvede metoder til, hvordan vi bedst afhjælper ensomhed.

Som samfund har vi et ansvar for at komme ensomheden til livs. Det kræver en indsats, hvor vi går sammen på tværs af sektorer. Der er behov for, at vi tænker nyt og afprøver både nyt og gammelt for at kunne mindske ensomhed og fremme social trivsel - netop dette vil forsknings- og udviklingsprojektet Flere i Fællesskaber.

På denne video vil Seniorforsker hos DEFACTUM, Mathias Lasgaard fortælle, hvordan vi kan forstå ensomhed

Hold dig opdateret med nyt fra Flere i Fællesskaber

Funktionspostkasse: Flereifaellesskaber@silkeborg.dk 

Fællesskabsguiden kontaktes på: 20 18 68 47

Sekretariatet kontaktes på: 24 80 15 34