Mænds Mødesteder Silkeborg

Mænds Mødesteder er en del af et nationalt og internationalt netværk af mandefællesskaber. Konceptet Mænds Mødesteder er udviklet og igangsat af Forum for Mænds Sundhed, der er et partnerskab, som arbejder for at skabe lighed i sundhed med fokus på mænds sundhed.

Mænds Mødesteder, logo

 

Mænds Mødesteder Silkeborg er et frirum, hvor mænd kan mødes og lave meningsfulde aktiviteter sammen ‘skulder ved skulder’ og få en god snak over en kop kaffe.

I Flere i Fællesskaber vil Mænds Mødesteder sikre, at der er fællesskaber i Silkeborg, hvor alle mænd er velkomne. De vil bidrage med forskelligartede aktiviteter til mænd såsom vandreture, cykelture, klubaftener, udflugter til kulturelle tilbud samt spisegrupper.