Kirkernes Sociale Arbejde

Kirkernes Social Arbejde er et netværk af kirker og menigheder i Silkeborg og Omegn, som sammen ønsker at række Guds kærlighed ud til mennesker gennem konkret hjælp og omsorg.

Logo for KSA
KSA Netværket består af Silkeborg Frikirke, Silkeborg Oasekirke, Kirken ved Søerne, Søhøjlandets Kirke, Borgerkirken, Silkeborg Baptistkirke, Luthersk Mission og Indre Mission.

KSA Silkeborg har 180 frivillige og har årligt kontakt med ca. 500 voksne og børn og drives i partnerskab med Blå Kors Danmark.

I Flere i Fællesskaber vil Kirkernes Sociale Arbejde kunne bidrage med aktiviteter og fællesskab til ensomme og udfordrede mennesker. De tilbyder praktisk hjælp, omsorg og håb til mennesker, der kæmper med livet. Derudover forsøger KSA at bygge bro ud af ensomhed ind i åbne fællesskaber og kirkerne har bl.a. åbne fællesskaber for kvinder og familier.

KSA glæder sig til gennem ”Flere i Fællesskaber” både at kunne bidrage til og samarbejde om, at flere ensomme mennesker finder ind i støttende fællesskaber.