Få en mentor eller en hjerteven
Er du ung og har brug for en voksen at snakke med?
Hvis du er mellem 15 og 30 år har du mulighed for at få en mentor. Det er en voksen, du kan sparre med om stort og småt. Én, som du ikke kender på forhånd, men får mulighed for at lære rigtig godt at kende i en tryg og fortrolig relation.
Sådan foregår det
Du mødes med din mentor et par gange om måneden. I kan lave det, I nu har lyst til; gå en tur, tage en kop kaffe, spise en sandwich eller noget helt fjerde.
Du kan tale med din mentor eller hjerteven om de ting, du har på hjertet. Måske oplever du, at det er svært i skolen, at du føler dig alene, er forvirret over, hvad du skal vælge af uddannelse? Det er dig, der sætter dagsordenen.
Din mentor eller hjerteven er en frivillig voksen, der har tid og lyst til at lære dig at kende. Vi matcher jer ud fra interesser, geografi og personlighed.
Det er gratis at blive mentee, og forløbet varer så længe, du har brug for det - mindst et halvt år.
Vil du vide mere?
Har du lyst at høre mere, så ring eller skriv til os på:
Anne, som er koordinator i HUSRUM Silkeborg: 22 52 67 55 / silkeborg@husrum.dk
John, som er koordinator i Come Together Silkeborg: 30 51 58 98 / john@cometogether.dk