Materiale fra partnerskabsmøde 2. februar 2023

Som lovet har vi samlet alle erfaringer, refleksioner og ideer fra idécaféerne, og skrevet det hele sammen. Dette er en opsamling på de syv temaer, som vi drøftede:

1. Involvering af Ungetænketanken 
2. Ældretænketankens fokus i 2023
3. Kommunikationspakke til alle partnere
4. Motivér og engagér frivillige
5. Brobygning mellem kommune og civilsamfund
6. Samarbejde mellem civilsamfund og erhvervsliv
7. Infrastruktur og logistik

I løbet af foråret vil vi samle en række arbejdsgrupper. Nogle skal arbejde videre med at bry-de de barriere, der forhindre, at vi får flere ud af ensomhed og ind i fællesskaber. Andre skal se på, hvordan samarbejdet mellem de mange foreninger, afdelinger og virksomheder styrkes. Hvis du allerede nu har interesse i at være med i en gruppe, så skriv eller ring til Lise fra Flere i Fællesskabers sekretariat på email: lise.arnth@rm.dk / 21721201.

1. Involvering af Ungetænketanken

Flere i Fællesskaber har etableret en Ungetænketank. Ungetænketanken er et panel af unge, som ud fra deres egne erfaringer med ensomhed, fællesskaber og med ungdomslivet indgår som samarbejdspartner, rådgiver og vidensressource i Flere i Fællesskaber.

På idécaféen kommer det frem, at det er uklart, hvad Ungetænketanken kan bruges til. Der er ikke kendskab til rammerne for gruppen, eller hvordan man som forening kan involvere de unge.

Det foreslås, at lægge en beskrivelse af de opgaver Ungetænketanken kan indgå i ud på Flere i Fællesskabers hjemmeside.

Umiddelbart er der ønske om at inddrage Ungetænketanken i disse opgaver:

• Fokusgrupper
• Udviklingsopgaver
• Rekruttering af unge
• Etablering af et internt informationsnetværk
• Dialog om frivilligpleje og udveksling af kompetencer

Ungetænketanken kan kontaktes direkte om opgaver. Kontaktoplysninger til gruppens med-lemmer ligger her: https://flereifaellesskaber.silkeborg.dk/Taenketanke/Ungetaenketank.

Rammerne for Ungetænketanken
Ved opstart af Flere i Fællesskabers Ungetænketank medio 2021 blev rammerne for gruppens arbejde beskrevet. Til orientering indsættes formål og opgavebeskrivelse herunder.

Formål
Formålet med Ungetænketanken er at udvikle viden og understøtte udvikling af bæredygtige løsninger på 'broer', indsatser og tiltag, der kan støtte ensomme unges bevægelse ind i fælles-skaber.

Opgave
Gruppens opgave er at diskutere, afprøve og kvalitetssikre ideer og metoder i projektet. Pro-sekretariatet indhenter temaer, som ønskes behandlet af tænketanken, fra diverse projekt-grupper - styregruppen, partnerskabet, klynger, delprojekter mv., ligesom gruppen selv kan tage emner op til drøftelse.

2. Ældretænketanken i 2023

Flere i Fællesskabers Ældretænketank har eksisteret i halvandet år. Der har været stor ud-skiftning i Ældretænketanken og gruppen skal konsolidere sig igen. Ældretanketanken ønsker at lave en beskrivelse af rammerne for deres opgaver.

I 2023 vil Ældretænketanken fokusere på følgende indsatser:

• Styrke kommunikationen til de ældre
• Opsporing af ensomme ældre – herunder opsøgende arbejde gennem kommunale medarbejdere
• Udvikling af en 'Nabo-kampagne' med naboskabsarrangementer i ældreboligforeninger, og skabe opmærksomhed på små fællesskabende initiativer i hverdagen vha. FIFs en-somhedspostkort
• Transportproblemer
• Madfællesskaber lokalt på alle plejehjem
• Tilbud for ældre om aftenen

3. Kommunikationspakke til alle partnere

Det skal være nemt for partnerkredsen at fortælle, at vi står sammen mod ensomhed i Silkeborg Kommune. Derfor har Flere i Fællesskabers sekretariat udviklet en kommunikationspakke, der indeholder kampagnemateriale såsom postkort og små videofilm, tekster til opslag på de sociale medier, en kernefortælling om hvad Flere i Fællesskaber er, og information om de tilbud man kan gøre brug af.

På et par af idécaféerne blev kommunikationspakken drøftet, og der var enighed om, at postkortene og budskaberne er fine. Men der var delte meninger om, hvorvidt ordet 'ensomhed' skal anvendes.

Spredning af kampagnemateriale
På idécaféen har mange i gruppen gode erfaringer med at informere om tilbud ved at tale direkte med folk i målgruppen. Der er eksempler på, at 'velkomstværter', som tager imod nytilflyttere, uddeler postkort. Det foreslås også at undersøge mulighederne for at få materiale ud med hjemmeplejen. Telefonkæder nævnes som en anden idé til at sprede information.

Der er mange gode idéer til at få kampagnematerialet spredt i byrummet. Postkortene kan lægges i genbrugsbutikker, i boligforeninger, på biblioteker, på Medborgerhuset og på utraditionelle steder som tankstationer og pølsevogne. Plakater kan hænges op rundt omkring i de mindre lokalsamfund, eksempelvis ved busskure. Materialet kan også deles ud i forbindelse med foreningsarrangementer eller aktiviteter.

4. Motivere og engagere frivillige

Der er mange ensomhedsafhjælpende indsatser i Silkeborg Kommune, men det er vanskeligt at tiltrække og engagere nok frivillige til at drive tilbuddene.

Den mest brugte metode til at engagere nye frivillige er gennem personlige netværk, hvor man spørger folk man kender. Der er også erfaring med at reklamerer i aviser og gøre brug af PR. Endelig har der været særlige inspirationsarrangementer for mennesker over 60 år.

Rekruttering i forskellige livsfaser
På idécaféerne har man foreslået, at foreningerne aktivt opsøger mennesker i alle livsfaser for at inspirere dem til at blive frivillige. Det er nødvendigt at skabe interesse for socialt arbejde blandt de unge og opbygge en direkte kontakt til dem. En gruppe foreslår, at foreningerne i samarbejde med lærerne i folkeskolen arrangerer besøg til forskellige frivillige foreninger. De unge skal se og opleve foreningslivet og høre om mulighederne for at blive frivillige. Forenin-gerne kan også besøge skoler og ungdomsuddannelser for at fortælle om deres arbejde og præsentere konkrete frivilligopgaver.

Mennesker i overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv er en gruppe, der i højere grad kan bejles til. Tidligere kolleger kan engageres i en særlig fælles sag. Sammen med fagforeninger/ a-kasser/ seniorklubber på arbejdspladser kan man arrangere informationsmøder om frivillig-hed.

Sammenlægning af ressourcer
Det er vigtigt at have øje for ressourcer, der er til stede i nærområdet, og ikke nødvendigvis hente kompetencer udefra. Foreninger i samme lokalområde med forskellige målgrupper kan med fordel finde sammen i foreningspartnerskaber. Det kunne f.eks. være Sejs badmintonklub og Ældre Sagens venner, som går sammen om at hjælpe hinanden med forskellige opgaver, og som kan have glæde af at udnytte hinandens erfaringer omkring eksempelvis frivillighed.

En anden central pointe fra idécaféerne er, at ressourcer skal tænkes bredt. Man kan sagtens være frivillig, selvom man selv har behov for støtte. Det foreslås, at Fællesskabsguiden sætter et skilt på døren med teksten: 'Vil du hjælpe mig'? Det skal signalere, at der er brug for alle gode kræfter til at mindske ensomhed og fremme social deltagelse, uagtet at man selv har brug for en hånd i ryggen til at finde ind i et nyt fællesskab eller etablere nye relationer. Kon-kret er der forslag om, at udvikle peer-støtte på tværs af generationer, hvor ensomme unge via Fællesskabsguiden rekrutteres som besøgsvenner til plejehjem.

Målrettet rekruttering
Nogle frivilligopgaver kræver særlige kompetencer. Derfor forslås det, at foreningerne også rekrutterer målrettet efter de rette frivillige til opgaven. Grupperne peger på, at Frivilligcenter Silkeborg kan være behjælpelig med at udvikle målrettede rekrutterestrategier. Ligeledes kan Frivilligjob.dk, der er en jobportal for frivilligt arbejde, bruges strategisk til at finde frivillige til definerede opgaver. Prikkemetoden nævnes også som en måde at rekruttere personer til sær-lige frivilligopgaver.

Motivation for frivillighed
Det skal være attraktivt at være frivillig. De flest bliver frivillige, fordi de gerne vil hjælpe an-dre og gøre en forskel. Man skal opleve, at det er en 'hjertesag', man bliver engageret i. En gruppe har noteret, at ved at høre personlige historier (som fx de unge fra CONTACT) kom-mer man tættere på de problemer, man er med til at afhjælpe. Samtidig er det vigtigt for den enkeltes lyst til at engagere sig, at man også selv får noget ud af det. At man bliver en del af et nyt netværk og får nye sociale relationer. Derfor har det stor betydning, at de nye frivillige bliver godt modtaget. Det foreslås, at der i foreningerne laves aftaler eller skabeloner for, hvordan man modtager nye frivillige. For nogle kan tilbud om faglig opkvalificering være et incitament for at gå ind i frivilligt arbejde. Således kan det være en fordel at indtænke kur-susmuligheder i foreningernes rekrutterings- og fastholdelsesstrategi.

'Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder', har en gruppe skrevet. Som frivillig tiltrækkes man ofte af en særlig aktivitet. Man har lyst til at være sammen med nogen om noget be-stemt. Over tid er det ikke så meget det, man er sammen om, som er det vigtigste. Så er det de relationerne, der er opstået, som gør, at man bliver ved med at komme. Derfor er det vig-tigt at prioritere tid til at styrke fællesskabet blandt frivillige, pointeres det på idécaféerne. Konkret foreslås det, at man lave følgeaftaler med nye frivillige, arrangere udflugter eller sær-lige events, skabe stunder til kaffe og kage og/eller lave personlige besøg.

Forventningsafstemning
Det skal være nemt at påtage sig en frivillig opgave. Foreninger skal være skarpe på, hvad de har brug for, og opgaverne skal være afgrænset og klart beskrevet. Der skal være en for-ventningsafstemning ved opstart på et samarbejde. I en indledende samtale med nye frivillige kan man undersøge den enkeltes interesser og kompetencer og derudfra tilbyde relevante opgaver, foreslås på en idécafé.

5. Brobygning

Der er mange frivillige foreninger, som har plads til flere i deres tilbud og aktiviteter. På idéca-féerne har grupperne arbejdet med tre vinkler i forhold til at styrke brobygning mellem per-soner, der føler sig ensomme, og lokale fællesskaber - 1) synliggøre eksisterende tilbud og skabe nye tilbud, der kan tiltrække personer, som sidder derhjemme, 2) rekruttere frivillige, der vil være med til at etablere/drive tilbuddene og 3) opsøge mennesker på kanten af fælles-skabet. Punkt to blev også drøftet under tema fire, og kan læses der.

Opmærksomhed og kenskab til tilbud
Alt efter det geografisk område, man er i, er der erfaringsmæssigt forskellige måder at skabe opmærksomhed omkring foreningernes aktiviteter/indsatser. Nogle steder fungerer opslag på Facebook, mens information på hjemmesider en god måde andre steder. Det er vigtigt at finde de formidlingsaktiviteter, som bedst passer til det lokalområde, man er en del af.

Frivilligportalen 'Socialkompasset' med oversigt over alle ensomhedsafhjælpende/ fællesskab-ende tilbud i Silkeborg Kommune er let at bruge, og kan med fordel udbygges. Det foreslås, at oversigten suppleres med små videoer/podcasts, der fortæller lidt om de forskellige typer af tilbud. Derudover vil det være oplagt, har en gruppe noteret, at man her også inviterer til at blive frivillig og give en hånd med som en anden vej ind i et fællesskab.

På idécaféerne forslås det, at man får informationsmateriale lagt ud hvor folk kommer og er - i butikker, på bibliotek osv. Et anden idé er at bruge videoer til at reklamere for lokale forenin-ger på en mere levende og nærværende måde og samtidig fortælle de gode historier. Endelig forslås det at arrangere små informationsmøder på offentlige steder og formidle gennem de professionelle samarbejdsrelationer.

Indsatser der matcher ønsker og behov
Selvom der er mange ensomhedsafhjælpende tilbud, er det ikke alle som oplever, at deres ønsker og behov imødekommes. For eksempel opdagede Ældre Sagens lokalafdeling i Gjern på et tidspunkt, at der ikke var tilbud målrettet mænd i lokalområdet. De tog derfor initiativ til at etablere en mandegruppe, som har fået stor opbakning. For at styrke brobygningen til ind-satser er det vigtigt, at foreningernes tilbud matcher de lokale behov, har en gruppe noteret.

Opsøge mennesker på kanten af fællesskabet
På idécaféerne blev der talt en del om at turde række ud og tilbyde netværk i forhold til f.eks. ældre, der er blevet alene, eller nogen, som man ved, er meget isoleret – f.eks. naboen der bor langt fra pårørende og ikke har et netværk. Der skal være et link, for at kontakte nogen man ikke kender, er der enighed om. I de mindre landsbysamfund, hvor man har kendskab til hinanden, er det nemmere at dreje snakken ind på lokale foreninger og aktiviteter over køle-disken eksempelvis. I større byer vil det være grænseoverskridende at sætte en snak i gang i Kvickly. Bindeledet til mennesker med få sociale kontakter kan være en nabo eller evt. en fag-person. Grupperne har drøftet, om man i frivillighedens navn kan opfordre til at være opsø-gende og italesætte, at man har en fælles forpligtelse til at prøve at få andre med. Der er ikke noteret noget forslag som opsamling på den snak.

Kommunale medarbejdere, der i forvejen er i kontakt med borgere fx hjemmehjælpere, fore-byggere og bostøtter, er oplagte som brobyggere. Lokalråd kan også bidrage til at bygge bro til tilbud i civilsamfundet, ligesom Frivilligcentret er central i forhold til at knytte kontakt mel-lem borgere og frivilligtilbud, har et par grupper skrevet.

6. Samarbejde mellem civilsamfund og erhvervsliv

Samarbejde mellem frivillige foreninger og initiativer og lokale virksomheder skal give mening for alle parter. Mange virksomheder ønsker at tage et socialt ansvar i forhold til det samfund, de er en del af. De skal kunne udfolde de værdier, som er virksomhedens DNA. Samarbejdet skal være med til at skabe stolthed blandt medarbejderne over at være en del af et fælles-skab, hvor man gør en forskel med sine ressourcer og kompetencer. For frivillige foreninger og initiativer handler det også om at kunne gøre en forskel i forhold til en særlig målgruppe eller en specifik indsats. Grupperne på idécaféerne er enige om, at der er gode grunde til tværsek-torielle samarbejder til gavn for lokalsamfundet, og der er ønske om at indgå i samskabelses-aktiviteter.

Styrke kendskabet mellem frivillige foreninger og lokale virksomheder
Der er behov for at styrke kendskabet på tværs af civilsamfundsorganisationer og erhvervsli-vet. På idécaféerne foreslås det, at der etableres et forum hvor man udveksler ønsker og be-hov og finder fælles interesseområder - en slags 'datingbørs' eller en 'samskabelses-messe'.

Det relationelle aspekt er betydningsfuldt for gode samarbejder. Man skal have kendskab til hinanden på personniveau og ikke kun på organisationsniveau, har en gruppe noteret. Flere har erfaring med, at når man som virksomhed har afprøvet fælles aktiviteter med en frivillig forening, og har opbygget en relation til nogen fra den forening, er det nemmere at lave flere ting sammen.

Parat til tværsektorielle samarbejder
Der er begrænsede erfaringer med samarbejder på tværs af civilsamfund og virksomheder. På idécaféerne peges på, at der skal ske en professionalisering i forhold til at udvikle tværgående samarbejder, og det foreslås, at der udarbejdes en model til at støtte processen. Først og fremmest skal civilsamfundsaktørerne blive skarpe på, hvad de har brug for virksomhedernes hjælp til. Er det specifikke kompetencer man søger, såsom hjælp til regnskab eller hjælp til udvikling af en hjemmeside? Er det frivillige til at drive aktiviteter? Er det donationer eller no-get helt andet? For at få et godt match omkring en bestemt indsats er det vigtigt, at virksom-hederne også er afklaret omkring, hvad de kan tilbyde og ønsker at bidrage med.

7. Logistik og infrastruktur

Det er et mål for Flere i Fællesskaber at udbrede ensomhedsafhjælpende indsatser, så de når ud, til dem som ønsker det, i hele Silkeborg Kommune. En gruppe har noteret, at det kan væ-re vanskeligt for borgere i landzoner at benytte tilbud på grund af transportudfordringer. Den kollektive trafik opleves som utilstrækkelig i nogle områder. Busruter er nedlagt og flextrafik-ken er ufleksibel. Der kan være problemer med at få plads til hjælpemidler på flexture, der er ofte forsinkelser i forhold til afhentningstidspunkt, og dermed usikkerhed omkring aftaler og arrangementer. For nogen er prisen også et problem.

I nogle små lokalsamfund har man gode erfaringer med at hjælpe mennesker uden trans-portmuligheder ved at hente dem. Nogle steder er der aftaler om, at man kan ringe til arran-gørerne af en aktivitet, hvis man har brug for kørsel. Dog er det ofte 'Tordenskjolds soldater', som kommer, fordi det er svært for 'de forsigtige' at række ud. Grupperne fremhæver derfor, at det er vigtigt at skabe en tryg kultur, hvor det er okay at bede om hjælp.

Udfordringer med logistik handler også om at have de rette hjælpemidler til rådighed. For no-gen kan en afstand på 300 meter udenfor være en barriere, hvis der ikke er en udekørestol til rådighed.

Alternative transportmuligheder og koordinering
Der er mange gode ideer til at afhjælpe logistikproblemer. På en idécafé fremhæves de mange ubrugte ressourcer f.eks. tidligere kirkebiler og plejehjemsbusser, som kan anvendes til at hente og bringe folk til aktiviteter. Derudover foreslås det at lave samarbejder med lokale transportfirmaer, som har interesse i at støtte socialt arbejde, og man kan etablere 'cykelkørsel'. En gruppe peger på, at ringekæder eller telefonlister vil kunne bruges til et koordinere samkørsel. For at understøtte alternative kørselsordninger er det nødvendigt at lave aftaler omkring kørepenge. Midler hertil kan evt. hentes som sponsorater.

Det er vigtigt at have overblik over den samlede infrastuktur i et lokalområde, påpeger en gruppe. Som en hjælp kan der udarbejdes et idékatalog over muligheder for transport og lån af hjælpemidler. Derudover kan man etablere en 'logistikenhed' med frivillige, der har overblik over befordringsmuligheder og kan lave aftaler om kørsel.